Velkommen
Haslevskolerne er en distriktsskole beliggende i Faxe Kommune bestående af fire matrikler – Terslev Skole som en del af Landsbyordningen, Sofiendal, Vibeengskolen og Nordskovskolen.
Haslevskolerne har cirka 1240 elever og 200 medarbejdere.
Vi prioriterer samarbejdet på tværs af matriklerne højt blandt andet gennem fælles personalemøder, pædagogisk udvikling, fagnetværk og sociale arrangementer.
Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelsen og ledelsen samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes faglige og sociale udvikling. Vi er ambitiøse på børnenes vegne, og vi er en skole, der lægger vægt på stærke fællesskaber og anerkender betydningen af, at læring foregår i relationer. Vi har ikke dine og mine børn, men vores børn. Det betyder, at den anerkendende tilgang til elever, kolleger og forældre danner udgangspunkt for skolens pædagogiske profil.
Igangsættelse af høring vedr. ny skolestruktur, nedlæggelse af Terslev Skole og etablering af landsbyordninger - fra 03.11.26 til 04.01.27
Faxe Kommune sender tre forslag i offentlig høring vedr. organisering m.m. på skole- og dagtilbudsområdet i Faxe Kommune.
Høringen består af:
- Forslag om ny skolestruktur med selvstændige folkeskoler fra august 2027
- Forslag om nedlæggelse af Terslev Skole som undervisningssted fra 2027
- Forslag om etablering af landsbyordninger i relevante lokalområder, som er Karise, Dalby, Rønnede og Faxe Ladeplads
Høringen gennemføres som èn samlet høring, men de tre forslag behandles adskilt.
I kan se mere om høringsfrist, de enkelte forslag i høringsmaterialet og hvem der er høringsberettigede på Faxe Kommunes hjemmeside her:
Høring om ny skolestruktur, nedlæggelse af Terslev Skole og etablering af landsbyordninger | Faxe Kommune
Alle rettidige høringssvar og lovpligtige udtalelser indgår i den videre politisk behandling.
Mvh
Skoleleder
Susanne Meyer Christensen