Princip for klassedannelse

Det kan af forskellige årsager være nødvendigt at ændre klassesammensætningen på
en årgang. Dette kan blandt andet ske af hensyn til kvaliteten af undervisningen, den
generelle trivsel eller som følge af den økonomiske tildeling.

Det påhviler skolens ledelse at udarbejde en procesplan for den forestående klassedannelse,
hvor der tages hensyn til skolens elever og personale. Der skal bl.a. fremgå en
tidsplan for orientering af skolens personale og forældre i rimelig tid samt skolens principper
for dette. Skolelederen har beslutningskompetencen ifht. placeringen af elever i
de nye klasser.

Det påhviler de for klasserne tilknyttede lærere (og pædagoger) at sammensætte nye,
homogene klasser. I denne proces skal de fagprofessionelle tage hensyn til elevernes:

• Individuelle behov
• Faglige kompetencer
• Sociale kompetencer
• Køn

Herudover skal der i processen ske en inddragelse af elever samt forældre, fx. ved brug
af de årlige trivselssamtaler.







Godkendt i skolebestyrelsen marts 2024